Folkemødet
Som borgerrepræsentant har du hvert år mulighed for at deltage i Folkemødet på Bornholm gennem Borgerrepræsentationens Sekretariat, hvor både transport og hotel er inkluderet.
Den mulighed har du, fordi Borgerrepræsentationen hvert år anmoder de medlemmer, der måtte ønske det, om at deltage. Det sker som en del af behandlingen af Borgerrepræsentationens mødeplan.
Pladserne tildeles efter "først til mølle"-princippet, men man kan altid komme på venteliste, hvis man ikke får en plads.
Transporten foregår med bus og færge, og overnatningen er på Hotel Gudhjem. Det er muligt at deltage fra torsdag til søndag.
Tilmelding
Du modtager en mail med info om tilmelding, normalt i begyndelsen af året.
Ved tilmelding kan man angive ønskede rejsetider, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme disse ønsker.