Adgang til Rådhuset

Du kan altid komme ind på Rådhuset

Du kan komme ind på Rådhuset hele døgnet alle ugens dage via bagporten, der ligger ved Rådhusets bagindgang. Der er døgnvagt ved bagporten. Husk dit adgangskort - Vagten kan nægte adgang til Rådhuset, hvis du ikke kan forevise det.

 

Adgangskort



Du får udstedt et adgangskort til Rådhuset. Du bør altid medbringe kortet, når du skal ind på Rådhuset - ikke mindst uden for Rådhusets normale åbningstid. Kortet skal forevises ved forlangende.

Hvis du har mistet dit adgangskort eller ikke har fået udstedt et, skal du kontakte din medlemssekretær.

 

Bagvagten

Ved bagindgangen i Parterre er bagvagten, som du kan have gavn af, hvis du f.eks. har mistet dine ting, skal bruge en særlig nøgle eller får gæster der er brugere af kørestol. Bagvagten skal også orienteres ved vielser og weekendmøder. Du kontakter bagvagten på tlf. 3366 2585 eller ved at møde fysisk op i Parterre.