Giv rundvisninger på Rådhuset

Du må gerne forestå rundvisninger på Rådhuset.

Du skal dog først aftale tidspunktet med Rådhusservice. Orientér Rundvisningsenheden der holder til i Stuen 75, senest en dag i forvejen.



Kom forbi eller send en mail til rundvisning@kk.dk. Du kan også ringe på 3366 2586 eller kontakte din medlemssekretær, som kan varetage kontakten. 

Rådhusservice vil herefter vurdere, om det er hensigtsmæssigt, at der finder en rundvisning sted på det ønskede tidspunkt.

Kravet om, at rundvisning alene kan ske efter forudgående aftale, skyldes behovet for at bevare overblikket over, hvor på Rådhuset der er personer til stede. Det er vigtigt at vi viser hensyn til mødeaktivitet, arrangementer, faste rundvisninger, filmoptagelser, reparationsarbejde osv. Der kan også opstå situationer hvor det bliver nødvendigt at evakuere. 



Nederst finder du en rundvisningsguide med oplysninger om Rådhuset, du kan bruge til din rundvisning. Du er også meget velkommen til at kontakte rundvisningsenheden, hvis du ønsker flere oplysninger om Rådhusets historie. Det er også muligt at bede Rundvisningsenheden forestå rundvisning mod betaling.