Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget
For at klæde dig godt på til rollen som udvalgsmedlem og for at sørge for, at du får den bedst mulige start på udvalgsarbejdet, kan du på denne side finde information om forvaltningens opgaver og forskellige fagområder.
I velkomstmaterialet kan du finde en introduktion til forvaltningens arbejde, information om udvalgsmøderne og materialet til dem og meget mere.
Derudover er der udarbejdet en række kortere intronotater. Du finder velkomstmaterialet og intronoterne i boksen nedenfor.
Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper københavnerne med at få et job eller en uddannelse og sørger for forsørgelsesgrundlaget for dem, der står uden for arbejdsmarkedet.
Dertil kommer opgaven med at styrke sammenhængskraften i København ved at modtage flygtninge og støtte indvandrere i at finde deres plads i fællesskabet.
Derudover er der fokus på at forbedre rammerne for de københavnske virksomheder, fx ved at matche ledige med relevante arbejdspladser og ved at guide virksomhederne til at få de nødvendige tilladelser hos kommunen og øvrige myndigheder.